Audi har et partnerskab med Sol over Gudhjem. Sammen ser vi en spændende mulighed for at forene vores fælles visioner, værdier og ambitioner om at skabe uforglemmelige oplevelser og positivt bidrage til kulturlivet.
Sol over Gudhjem er et gastronomisk event, der siden 2009 har været afholdt i Gudhjem på Bornholm i sommerhalvåret. Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence og er med sine over 10.000 besøgende, med til at skabe opmærksomhed omkring Bornholm som et gastronomisk mekka.
Sol over Gudhjem danner rammerne for fire konkurrencer: Kokkekonkurrencen, Dessertkonkurrencen, Produktprisen og Rising Star.
Den prestigefyldte konkurrence ”Rising Star” hylder kokkefagets unge, aspirerende talenter. I januar 2024 mødtes fire af Danmarks bedste unge kokke på Melstedgård for at dyste i kokkedisciplinen. Deltagerne skulle i konkurrencen servere en hovedret og en dessert, som en dommerjury bedømte ud fra et pointsystem, med fokus på smag, udseende, etikette og mulighed for bonuspoint ved anvendelse af Bornholmske råvarer eller teknikker.
Det har altid været en del af Audis DNA at støtte talentet, og være med til at fremdrive det, vi er særligt dygtige til. Derfor er Audi, som en del af partnerskabet, hovedpartner ved ”Rising Star” i 2024. Udover titlen som årets Rising Star, en præmiecheck på 20.000 kr. og en gastronomisk rejse til Torino i Italien, kan vinderen af Rising Star 2024, Olivia Jensen, også have fornøjelsen af at køre en Audi Q4 e-tron i en måned.